Projektassistent Til Aarhus Calling 2019

Om 3 måneders tid rejser internationale sangskrivere og producere fra hele verdenen til Aarhus for at deltage i Aarhus Calling 2019, der finder sted fra 1. – 4. maj. Derfor søger vi en dygtig projekt-assistent der vil være med til at planlægge og arrangere Danmarks største sangskriver event!

På Aarhus Calling mødes internationale og nationale sangskrivere og producere fra verdenen for at skrive morgendagens hits. i løbet af et 3 dages event i hjertet af Aarhus. Derfor søger vi en super dygtig projektassistent, der kan hjælpe os med at planlægge og afvikle Aarhus Calling 2019.

Du ser dig selv have en karriere i musikbranchen og opfylder disse kompetencer:

1. Gode kommunikative evner sprogligt og skriftligt på både engelsk og dansk.
2. Erfaring med logistik, koordinering, planlægning af events og bookning af flyrejser m.v. (kørekort er et must)
3. Erfaring med Social Media markedsføring og lettere grafisk design.
4. Har stort overblik og kan håndtere ansvar og beslutninger i pressede situationer.
5. Serviceminded og god til mennesker.
6. Generel forståelse af musikbranchen.

Til gengæld får du lov til at være med helt inde i maskinrummet på SPOT+, du møder en masse nye kollegaer og får udvidet dit branchenetværk – også internationalt. Og så dukker der sikkert en hel masse andre ting op undervejs. Endvidere er du også med til vores øvrige aktiviteter i vinter/foråret 2019.

Der er tale om en lønnet deltidsjob med såkaldt "crescendo"-tid - d.v.s. langsom opstart med færre timer og så fuld skrue i ugerne op til og med SPOT+.
Perioden er fra 1. januar til 10. maj, og arbejdsstedet er her på kontoret i Aarhus.

Hvis du spørgsmål er du også velkommen til at ringe på 20212019

Send en kortfattet og velmotiveret ansøgning med CV og billede til jesper@promus.dk – der er ansøgningsfrist: mandag d. 19. november – kl. 12:00!